Intet er som originallakken på en ny bil: perfekt lagt på af højteknologiske, præcise robotter; flotte farver og dybe effekter. Og (næsten) intet er så irriterende som ridser, buler og skader i din bils lak. Desuden giver dybe lakskader ofte fri adgang for rustangreb og reducerer brugtbilværdien. Altså er der mange gode grunde til at få repareret lakskader så hurtigt som muligt.
Dét kan vi gøre for dig på malerværkstedet. Vi kan ikke altid male på samme måde som fabrikkernes robotter, men vi kan gøre det lige så godt - ja, nogle gange faktisk bedre. Vores veluddannede malere har nemlig både erfaring og øje for, hvor der skal gøres lidt ekstra for at din bil bliver som ny. Eller bedre.
Sammen med skadecentret er malerværkstedet med til at sikre, at din bils karrosseriskader repareres på kortest mulig tid og i højst mulige kvalitet, så nytte- og gensalgsværdien bevares. Vi holder os løbende ajour med de nyeste teknikker, laktyper og farver, så vi kan udføre reparationer og omlakeringer så “usynligt” som muligt.
Vi kan også hjælpe dig med at forebygge lakskader. For eksempel ved at montere en klar beskyttelses-folie på din bils kølerhjelm og bagkofanger (især stationcars) så stenslag og bagage ikke skader lakken.
Og så kan vi da også male dine skabslåger, så de ser ud som nye.
Kontakt Jan og få en vurdering og et tilbud på malerarbejdet - det betaler sig.
|