Velkommen til N. Kjær Bilcentret Ford Mazda  
   
Vidste du at vi skifter
dine pærer med et smil
og for kun kr. 25,-

Om N. Kjær Bilcentret A/S

  Afdelinger

Det hele begyndte dengang da ...

 

Nikolaj Kjær åbnede dørene til sit nye værksted i landsbyen Gudbjerg, lidt uden for Svendborg. Her reparerede han både cyk-ler og biler. Det gik så godt, at han allerede i 1950 flyttede forret-ningen til Ørkildsgade i Svendborg, hvor der også var plads til at udstille de DOMI biler, Kjær netop havde fået forhandlingen af.

 

Morris og Austin bilerne var blandt tidens populæreste og plad-sen i Ørkildsgade blev hurtigt for trang, så da muligheden for at købe ejendommen Korsgade 17 i Svendborg, slog Nikolaj Kjær straks til. DOMI forhandlingen blev udvidet til også at omfatte lastbiler og traktorer - og som en naturlig følge af Kjærs ønske

om at kunne tilbyde sine kunder optimal service, blev der etab-leret plade-, el-, diesel- og malerværksteder på matriklen. Efter den beskedne start i Gudbjerg var N.Kjær nu vokset til at være en af Svendborgs betydende virksomheder med sine 100 ansatte.

 

Da især privatbilismen for alvor tog fart op gennem 1960'erne var næsten alle Svendborgs bilforretninger placeret i eller tæt på den indre by. Det gjorde det vanskeligt at få tilstrækkeligt udstillings- og værkstedsplads til de mange nye bilmodeller. Med sin veludvik-lede sans for fremtidens krav og forventninger indså Nikolaj Kjær, at det bedste sted at placere fremtidens bilforretning var i det nye industriområde ved Odensevej nord for byen, tæt på den firsporede motortrafikvej, der var etableret som en del af hoved-vej 9 ved i forbindelse med åbningen af Svendborgsundbroen i 1966 - og tæt på den omfartsvej nord om Svendborg, der faktisk var planlagt allerede dengang.

 

Kjær sikrede sig derfor en stor grund i det nye industri nord-område og byggede i 1972 første del af det, der skulle blive områdets første, moderne bilhus - sådan som vi forventer bilfor-retninger ser ud i dag. Samme år flyttede salgsafdelingen fra Korsgade til de storslåede faciliteter på Odensevej 94; her var mulighed for at besigtige alle de nye bilmodeller under ét tag -

og tanke benzin på byens første selvbetjeningstank!

 

I 1976 stod nybyggede og topmoderne værkstedsfaciliteter klar på Odensevej og hele reparations- og serviceafdelingen kunne forlade de efterhånden trange kår i Korsgade, så forretningen atter var samlet på ét sted og med rette kunne kaldes et “bilcenter”.

 

Efter mere end 25 år med DOMI biler skiftede N.Kjær i 1978 til Ford-forhandling og det skulle vise sig at være et godt bytte. Den engelske bilindustri skrantede og det gik desværre ud over både modelfornyelse og bilernes kvalitet, hvilket ikke stemte godt over-ens med Nikolaj Kjærs målsætning om, at kunne tilbyde sine kun-der et bredt program af solide biler. At han med vanligt forret-ningstalent så rigtigt, da han valgte at forhandle Ford, understre-ges af, at N.Kjær Bilcentret nu i mere end 30 år har solgt Ford-biler - og at forretningen år for år er vokset ligesom mængden af trofaste Ford-kunder i vores område.

 

I 2003 blev N.Kjær Bilcentret autoriseret Mazda serviceværksted og i 2006 tillige forhandler af Mazda biler. Efter så mange år med kun et enkelt bilmærke i huset, var det en spændende udfordring at skulle få to mærker til at spille sammen, men det viste sig snart, at Mazda og Ford supplerer hinanden glimrende.

 

Udover de to bilmærker har N.Kjær Bilcentret i mange år for-handlet Brenderups trailerprogram og er nu udnævnt til Brenderup Center.

 

Firmaet ejes i dag af Ivan Kjær, søn af grundlæggeren Nikolaj Kjær.

 

 

N. Kjær Bilcentret

 

N. Kjær Bilcentret

 

N. Kjær Bilcentret

 

Ford Svendborg

 

Mazda Svendborg

 

 

 

 
Altid klar med et godt tilbud

  Adresse:

N. Kjær Bilcentret A/S
Odensevej 94
5700 Svendborg
  Kontakt:

Telefon: 62 21 23 23
Fax.: 62 17 28 17
Mobil: 40 76 19 24 / 21 60 40 17
  Web & email:

E-mail: nkjaer@nkjaer.dk
Web: www.nkjaer.dk
Webmaster: Per Elnegaard
 

Åbningstider:

Salg:                    Man-Fre 08.30-17.30  .  Søndag 11.00-16.00
Værksted/lager:  Man-Tor 07.30-15.45  .  Fredag  07.30-14.00

Malerværksted:   Man-Tor 07.00-15.30  .  Fredag  07.00-12.00