Pressemeddelelse: 14. marts 2022

Syv elektriske biler på vej

Ford har netop annonceret, at de tager store skridt imod en elektrisk fremtid i Europa. Inden udgangen af 2024 vil Ford tilbyde hele syv nye fuldelektriske biler på det europæiske marked – bestående af både personbiler og varebiler. Ford tilbyder i forvejen kunderne den elektriske Mustang Mach-E og varebilen E-Transit. 

Ford løftede også sløret for en helt ny mellemstor crossover med en elektrisk rækkevidde på op til 500 km, der skal bygges i Köln fra 2023. Den bliver efterfulgt af en sporty fuldelektrisk crossover, der produceres i 2024.

Elektrisk Ford Puma

Den kompakte crossover Ford Puma, en af Fords mest populære modeller i Europa, bliver også tilgængelig i en fuldelektrisk udgave i 2024. Den skal bygges i Craiova, Rumænien. 

Udover ovennævnte vil Ford også have fire elektriske erhvervskøretøjer på vej.

Ny batterifabrik i Tyrkiet

Ford annoncerede også, at de anlægger en ny batterifabrik nær Tyrkiets hovedstad Ankara. Det bliver efter planen en af de største fabrikker til produktion af batterier til elbiler i hele Europa med start fra 2025.

Læs relateret materiale på vores nyhedsside.