Glæd dig til at opleve den ultimative familie-SUV i fornyet form 

I starten af det nye år introducerer Mazda en fornyet CX-5, der blandt andet vil kunne fås i tre helt nye udgaver med hver sin unikke karakter, CX-5 Luxury, CX-5 Homura og CX-5 Newground.

Mazda CX-5 får et nydesignet frontparti, en markant ny lygtegrafik for og bag, nye funktioner som Mazda Intelligent Drive Select og en yderligere forbedret køredynamik. Derudover vil der være en større visuel forskel mellem de tre forskellige udstyrsvarianter, funktionelle forbedringer i bagagerummet og nye sikkerhedsfunktioner. Priserne kendes endnu ikke.

 

De tre nye modelvarianter

Mazda CX-5 LUXURY

Stilfulde refleksioner

Det raffinerede, elegante ydre løfter KODO-designet til et højere niveau, og det får Mazda CX-5 2022 Cosmo med Luxury Pack til at skille sig ud overalt, hvor du kommer frem. Indvendigt er det rummelige og luksuriøse interiør med mennesket i centrum det helt rigtige sted til ethvert eventyr med familien.

Mazda CX-5 HOMURA

Dynamisk og underholdende

Den perfekte ledsager for dem, der gør det, de elsker. Et raffineret, mere sportsligt look med elegante, sorte detaljer udvendigt suppleret med røde detaljer indvendigt. Mazda CX-5 2022 Homura giver dig fremragende køreegenskaber og den alsidighed, du behøver for at nyde kørslen fuld ud i enhver situation.

Mazda CX-5 NEWGROUND

Eventyr for alle passagerer

Lange køreture bliver til en hyggelig udflugt med Mazda CX-5 2022 Newground. Det unikke japanske design, det rummelige interiør og det brugervenlige bagagerum – alt sammen inspirerer det din indre eventyrer. Sæt dig ind bag rattet og nyd dynamikken og de fremragende køreegenskaber, uanset hvor turen går hen.

    Mere omfattende modelprogram

    Med CX-5 2022 tilbyder Mazda et modelprogram med væsentligt flere valgmuligheder end hidtil. Udover de tre nye modelvarianter vil CX-5 fortsat kunne fås som Sense, Sky og Cosmo. Der bliver blot mulighed for en endnu større grad af individualisering.

    Motorprogrammet omfatter to forskellige Skyactiv-G benzinmotorer med henholdsvis 165 hk (2.0) og 194 hk (2.5). Derudover tilbydes en Skyactiv-D dieselmotor på 2.2 liter med 184 hk.

    Designet til at imponere

    Vi har opdateret KODO-designet, så det i endnu højere grad vækker lysten til at køre, hver gang du ser det. Hver eneste detalje fremhæver den generelle følelse af kraft og raffinement – og inviterer dig til at sætte dig ind bag rattet og køre.

    Al den komfort, du behøver

    Velkommen til et sted med ren afslapning. Den støjdæmpede kabine holder vejstøjen ude, mens farvetonerne og det høje niveau af japansk håndværk bidrager til en følelse af ro i sindet.

    En ægte køreoplevelse

    Køreglæde uden kompromis. Vi indfører nu nye, avancerede funktioner i form af Mazda Intelligent Drive Select og en særlig Off-road-funktion i de firehjulstrukne varianter. De får enhver udfordring til at føles som et sjovt eventyr. Køreegenskaberne og stabiliteten er blevet endnu bedre.

    Læs relateret materiale på vores nyhedsside.