Autoriseret Ford værksted & service

Skal din Ford på værksted?

N. Kjær Bilcentret er autoriseret Ford værksted, og det betyder, at du trygt kan overlade din bil til os. Det er vores målsætning at hjælpe dig med at holde din Ford i perfekt stand, så den bevarer brugtbilsværdien og altid er et behageligt og sikkert transportmiddel for dig og din familie.

Alle vores teknikere er specialister i Ford, og de kommer løbende på efteruddannelse i takt med, at nye modeller og ny teknologi kommer på markedet. Dette er din sikkerhed for kvalitet. Vi råder over Ford specifikke værktøjer og det nyeste digitale udstyr. Derfor kan vi identificere en eventuel fejl hurtigt og præcist, og du slipper for at betale for, at vi skiller bilen ad for at finde årsagen til fejlen.

Når din Ford er til service eller reparation på vores Ford værksted, kan du være helt sikker på, at vi kun bruger originale reservedele og overholder alle forskrifter fra fabrikken. Sådan bevares din bils optimale køreegenskaber, og dens gensalgsværdi forbliver høj.

På vores Ford værksted tilbyder vi service til alle Ford-modeller – blandt andet Fiesta, Puma, Focus, Kuga, Mondeo, S-MAX, Galaxy, Mustang Mach-E og hele Ford Transit-serien.

Gratis servicerådgivning

Vi tilbyder gratis servicerådgivning, hvor du har mulighed for i ro og mag at gennemgå din bil sammen med en af vores dygtige servicerådgivere. Det giver et hurtigt overblik over bilens tilstand, og samtidig en beskrivelse af eventuelle nødvendige reparationer. Jo bedre et overblik du har over din bil, jo større er chancen for at du slipper for uforudsete regninger og dyre reparationer.

Udover den klassiske servicerådgivning tilbyder vi også Ford Video Check, hvor du kan følge med i din bils værkstedsbesøg fra din sofa.

Ford Video Check

Når din bil besøger vores Ford værksted, gennemgår vi din bil for dig på video. Det er gratis ved hvert værkstedsbesøg hos os. Du kan altså følge med i den tekniske gennemgang, som din tekniker laver af bilen. På den måde kan du som kunde være sikker på, at du ved hvad der bliver lavet – og kun betaler for det aftalte arbejde.

Brug for lejebil, når din bil er på værksted?

Hos N. Kjær Bilcentret vil vi gerne sørge for, at du er godt kørende, når din bil er på vores Ford værksted. Derfor tilbyder vi lejebiler i alle størrelser til favorable priser, når din egen bil er på værksted. Du booker din lejebil, når du taler med en af vores kundemodtagere / værkførere.

Book tid til værkstedsbesøg

Book tid online til din Fords næste værkstedsbesøg direkte herunder eller ring på telefon 62 21 23 21. Vi ser frem til at hjælpe dig med din bil.