Mere end biler. Mere end 70 år med mennesker.

Om os

Hos N. Kjær Bilcentret er vi ikke bare en bilforhandler. Vi er en del af Svendborg.

Som familieejet virksomhed gennem tre generationer har vi været en fast del af byens bil- og erhvervsliv i mere end 70 år. Det hele begyndte med et lille cykel- og autoværksted i Gudbjerg, og gennem årene er virksomheden vokset til et moderne bilhus med salg, værksted, skadecenter og stærke bilbrands under samme tag.

Men selvom meget har ændret sig siden begyndelsen, er vores værdier de samme.

Lokale rødder – lokale værdier

Vi tror på ordentlighed. På at holde det, vi lover. Og på at skabe relationer, der varer længere end den dag, nøglerne skifter hænder.

Vi kender området, kunderne og hverdagen her. Derfor handler det for os ikke kun om biler, men om mennesker, tillid og nærvær. Mange af vores kunder har handlet hos os gennem flere generationer, og det ser vi som et af de største skulderklap, man kan få som virksomhed.

Mere end 65 medarbejdere – samme mål

I dag er vi mere end 65 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at levere kvalitet, tryghed og en kundeoplevelse, der gør en forskel.

Uanset om du besøger vores salgsafdeling, værksted eller skadecenter, møder du mennesker, der tager ansvar og gør sig umage. For os handler god service ikke om store ord – men om at gøre tingene ordentligt.

Velkommen hos Svendborgs lokale bilforhandler

Vi er stolte af vores historie, men endnu mere stolte af de relationer, vi fortsat bygger hver eneste dag.

Uanset om du kommer for at købe bil, få service, repareret en skade eller blot har brug for et godt råd, står vi klar til at hjælpe.

Velkommen hos N. Kjær Bilcentret.

Hans Christian Kjær

Hans Christian Kjær

Indehaver og 3. generation

Som tredje generation er jeg stolt af at føre N. Kjær Bilcentret videre. Vi bygger videre på mere end 70 års historie, men vores fokus er det samme som altid: ordentlighed, kvalitet og stærke relationer. Det er værdier, der har bragt os hertil – og som skal bringe os videre.

N. Kjær Bilcentrets historie – tre generationer i Svendborg

Vores historie går tilbage til tiden før 1950, hvor grundlægger Nikolaj Kjær åbnede sit cykel- og autoværksted i Gudbjerg, lidt uden for Svendborg.

1950

Flytningen til Svendborg

I 1950 flyttede virksomheden fra Gudbjerg til Ørkildsgade i Svendborg. Samtidig blev vi forhandler af DOMI-biler med mærkerne Austin og Morris. Interessen var stor, og pladsen blev hurtigt for trang.

1958

Vækst og nye specialer

I 1958 købte vi ejendommen i Korsgade. Forhandlingen blev udvidet med lastbiler og traktorer, og der blev etableret plade-, el-, diesel- og malerværksteder. Virksomheden voksede markant og beskæftigede nu omkring 100 medarbejdere.

1972

Områdets første moderne bilhus

På Odensevej 94 opførte vi første etape af det, der blev områdets første moderne bilhus. Salgsafdelingen flyttede ind, og kunderne kunne nu opleve alle de nyeste modeller samlet under ét tag – og tanke benzin på byens første selvbetjeningstank.

1976

Alt samlet under ét tag

Med nye værkstedsfaciliteter på plads kunne hele virksomheden samles på Odensevej. Det gav bedre rammer for både kunder og medarbejdere.

1978

Ford bliver en del af historien

Efter mere end 25 år med DOMI-biler blev N. Kjær Bilcentret autoriseret Ford-forhandler – et samarbejde, der fortsat er en vigtig del af virksomheden i dag.

1983-1991

Generationsskifte

I 1983 blev Ivan Kjær en del af virksomheden for at arbejde sammen med sin far, Nikolaj Kjær. Otte år senere, i 1991, overtog Ivan ansvaret for N. Kjær Bilcentret og førte familievirksomheden videre som anden generation.

1990’erne

Brenderup Trailer Center

I løbet af 1990’erne udvidede vi forretningen med kvalitetstrailere fra Brenderup.

2003-2006

Mazda bliver en del af huset

I 2003 blev N. Kjær Bilcentret autoriseret Mazda serviceværksted. Tre år senere, i 2006, blev samarbejdet udvidet med autoriseret salg af Mazda, hvilket styrkede vores position som et komplet bilhus med flere stærke mærker under samme tag.

2021

Tredje generation tager over + SUZUKI

2021 blev et vigtigt år i virksomhedens historie. Den 1. januar overtog vi Suzuki-forhandlingen i Svendborg med både salg og service, og den 1. februar blev vi autoriseret IVECO-værksted.

Samtidig gennemførte vi virksomhedens andet generationsskifte. Hans-Christian Kjær, der havde været en del af virksomheden siden 2011, overtog ledelsen efter sin far, Ivan Kjær, og blev tredje generation ved roret i N. Kjær Bilcentret.

Med generationsskiftet blev der bygget videre på de samme værdier, som har kendetegnet virksomheden siden begyndelsen: ordentlighed, kvalitet og stærke relationer.

2023

Skadecenter

Danmarks mest moderne skadecenter

I april 2023 åbnede vi et topmoderne skadecenter med fokus på kvalitet, effektivitet og de bedste rammer for både private og erhvervskunder. Her håndterer vi i dag alle typer autoskader og autolakering.

2025

Skadecenter

Kia og Isuzu bliver en del af famlien

I 2025 udvider vi vores modelprogram med to stærke bilmærker. Den 1. oktober bliver vi autoriseret salgs- og servicepartner for Kia, og den 1. november byder vi ligeledes Isuzu velkommen. To stærke brands, der udvider vores udvalg og giver vores kunder endnu flere muligheder.

2026

Skadecenter

Nye rammer for brugte biler og erhvervsbiler

Vi udvider endnu en gang og køber nabobygningen til salgsafdelingen. Her etablerer vi et moderne showroom for brugte biler og erhvervsbiler med adgang døgnet rundt, så kunderne kan besøge os, når det passer dem.