Kundemodtager søges til vores skadecenter

Kundemodtager til vores skadecenter

Tiltrædelse snarest muligt

Hos N. Kjær Bilcentret søger vi en ny kollega til vores skadecenter – én der trives med kundekontakt, kan holde styr på mange ting på én gang og som sætter en ære i at hjælpe kunder godt videre, når uheldet er ude.

Vi er en familieejet bilforretning gennem tre generationer, og for os handler det ikke kun om biler, men om ordentlighed, tryghed og gode oplevelser – både for kunder og kolleger.

Din hverdag hos os

Du bliver den, der tager imod kunderne i skadecenteret, hjælper dem gennem processen og sørger for, at både værksted og kunder ved, hvad næste skridt er.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Modtagelse af kunder samt aflevering af færdigreparerede biler
  • Administration af lånebiler
  • Forberedelse og bookning af skadereparationer
  • Kommunikation til kunder undervejs i reparationsforløbet
  • Let fakturering af skadereparationer
  • Samarbejde tæt med pladesmede, autolakere, lager og værkførere.

Vi leder efter dig, som:

  • Har erfaring med kundeservice – gerne fra bilbranchen eller lignende (ikke et krav)
  • Trives med struktur og ansvar
  • Er rolig og imødekommende, også når det går stærkt
  • Kan bruge IT som et naturligt værktøj i hverdagen
  • Har lyst til at være en del af et lille team, hvor man hjælper hinanden

Det får du hos os:

  • En arbejdsplads med ordnede forhold og gode værdier
  • En hverdag med afvekslende opgaver og stor kontaktflade
  • Gode kolleger og en uformel tone
  • Grundig oplæring
  • Løn efter kvalifikationer

Stillingen er på fuld tid med opstart snarest muligt – men vi venter gerne på den rette.

Send din ansøgning og CV til skadecenterchef Casper Juel Hansen på telefon 62 17 28 14 eller caha@nkjaer.dk. Spørgsmål kan ydermere rettes til Casper.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Arbejdsgiver
N. Kjær Bilcentret A/S
Odensevej 94
5700 Svendborg
Mail: nkjaer@nkjaer.dk 
Web: www.nkjaer.dk

Kontaktperson
Casper Juel Hansen
Tlf: 62 17 28 14
Mail: caha@nkjaer.dk

Tiltrædelse
Snarest muligt

Hvem er vi

N. Kjær Bilcentret er en familiedrevet virksomhed gennem tre generationer – et lokalt bilhus med mere end 75 års erfaring, hvor ordentlighed, engagement og troværdighed altid har været vores kompas. 

Vi er et komplet bilhus, hvor salg og service går hånd i hånd. Her finder du en stærk salgsafdeling, et autorisert Kia-, Ford-, Mazda-, Suzuki- og IVECO-værksted, et moderne skadecenter, reservedelslager, klargøring og administration – alt under samme tag.

På vores værksteder og i skadecenteret servicerer og reparerer vi alle bilmærker, og vores autorisationer giver os samtidig den nyeste viden, specialuddannelse og adgang til originale systemer.

Vi er mere end 60 dedikerede medarbejdere, der hver dag gør vores bedste for at levere kvalitet og service på højeste niveau – i et åbent, ærligt og ordentligt miljø.
Det er sådan, vi har drevet virksomhed i tre generationer.
Og sådan fortsætter vi.