Servicerådgiver søges til vores mekaniske værksted

Servicerådgiver søges til vores mekaniske værksted

Tiltrædelse snarest muligt

Har du god kundekontakt, teknisk forståelse og blik for effektiv drift?

N. Kjær Bilcentret A/S søger en servicerådgiver til vores frontlinje på det mekaniske værksted.

Du får en central rolle mellem kunden og værkstedet og følger opgaven fra booking og indskrivning til færdiggørelse, fakturering og udlevering. Rollen er for dig, der trives med kundekontakt, mange samtidige opgaver og tæt samarbejde med teknikere og kolleger.

Du får samtidig det daglige koordinerende ansvar for teknikere / mekanikere tilknyttet afdelingen.

Dine vigtigste opgaver

  • Modtage, indskrive og rådgive værkstedets kunder samt afdække behov og oprette arbejdsordrer
  • Planlægge og disponere teknikere og lærlinge samt følge fremdriften på dagens opgaver
  • Sikre god kapacitetsudnyttelse, produktivitet, effektivitet og levering til tiden
  • Holde kunden orienteret om status, priser, merarbejde og eventuelle forsinkelser
  • Rådgive om og sælge relevante service- og reparationsydelser
  • Sikre kvalitet, korrekt dokumentation samt opfølgning på fejl og genarbejde
  • Kontrollere og fakturere arbejdsordrer, udlevere biler og følge op på kundetilfredshed og reklamationer 

Du får mandat til at prioritere og omfordele opgaver og ressourcer inden for dit område. Vi forventer, at du tager aktivt ejerskab for kunden, fremdriften og den økonomiske afslutning af opgaven. Du fungerer desuden som back-up for back-line værkførere ved behov.

Hvem er du?

Du har sandsynligvis erfaring fra et autoværksted og en god teknisk forståelse. Du kan kombinere god kundeservice med struktur, forretningsforståelse og fokus på værkstedets drift. Vi lægger især vægt på, at du:

  • Er serviceminded og kommunikerer naturligt med forskellige typer kunder
  • Har teknisk forståelse og kan omsætte kundens behov til konkrete værkstedsopgaver
  • Arbejder struktureret, bevarer overblikket og følger op på aftaler
  • Har beslutningskraft og kommerciel forståelse samt blik for både kunden og forretningen
  • Er kvalitetsbevidst og grundig med dokumentation og fakturering
  • Er samarbejds- og løsningsorienteret
  • Kan bevare roen, når der er mange opgaver på én gang.

Erfaring som værkfører, servicerådgiver eller tekniker er en fordel, men den rette profil og tilgang til opgaven vægter højt.

Du bliver en del af N. Kjær Bilcentret

Hos N. Kjær Bilcentret tror vi på, at gode resultater kommer, når vi tager ansvar, hjælper hinanden og har lyst til at gøre en forskel.

Vi er en familieejet virksomhed med mere end tre generationers historie i Svendborg. For os handler det ikke kun om biler, men om mennesker, relationer og det lokale engagement. Vi kender vores kunder, og vi kender hinanden – og vi står sammen om at skabe en god forretning.

Hos os får du en hverdag med ansvar og mulighed for at påvirke den måde, vi løser opgaverne på. Vi deler viden, hjælper hinanden og tror på, at man bliver dygtigere af at få ansvar.

Vi forventer noget af dig – men vi investerer også i dig.

Vi tilbyder

En central rolle i en veldrevet og mangeårig familiejet bilforretning med korte beslutningsveje, et stærkt team og stor kontaktflade. Du får en varieret hverdag med tæt kundekontakt og mulighed for at præge den daglige drift.

Arbejdssted: N. Kjær Bilcentret A/S, Svendborg

Lyder det som dig?

Send din ansøgning og CV til værkstedschef Ulrich Bjerre, ulbj@nkjaer.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrich Bjerre på tlf. +45 62 17 28 08

Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdsgiver
N. Kjær Bilcentret A/S
Odensevej 94
5700 Svendborg
Mail: nkjaer@nkjaer.dk 
Web: www.nkjaer.dk

Kontaktperson
Ulrich Bjerre

Tlf: 62 17 28 08
Mail: ulbj@nkjaer.dk

Tiltrædelse
Snarest muligt

Hvem er vi

N. Kjær Bilcentret er en familiedrevet virksomhed gennem tre generationer – et lokalt bilhus med mere end 75 års erfaring, hvor ordentlighed, engagement og troværdighed altid har været vores kompas. 

Vi er et komplet bilhus, hvor salg og service går hånd i hånd. Her finder du en stærk salgsafdeling, et autorisert Kia-, Ford-, Mazda-, Suzuki-, IVECO og nu også MG-værksted, et moderne skadecenter, reservedelslager, klargøring og administration – alt under samme tag.

På vores værksteder og i skadecenteret servicerer og reparerer vi alle bilmærker, og vores autorisationer giver os samtidig den nyeste viden, specialuddannelse og adgang til originale systemer.

Vi er mere end 60 dedikerede medarbejdere, der hver dag gør vores bedste for at levere kvalitet og service på højeste niveau – i et åbent, ærligt og ordentligt miljø.
Det er sådan, vi har drevet virksomhed i tre generationer.
Og sådan fortsætter vi.