MG servicetekniker / master søges til N. Kjær Bilcentret i Svendborg
MG servicetekniker / master søges til N. Kjær Bilcentret i Svendborg
Tiltrædelse snarest muligt
Har du lyst til at blive en del af et nyt MG-eventyr – og være med fra dag ét?
Den 14. september 2026 starter et nyt kapitel hos N. Kjær Bilcentret. Vi bliver officielt MG-forhandler og serviceværksted, og vi søger derfor endnu en dygtig serviceteknier / master, der har lyst til at være med på rejsen fra starten.
Hos os får du mulighed for at blive en vigtig del af opbygningen af vores MG-værksted. Du kommer til at arbejde med en moderne bilmærkeportefølje og være med til at sikre, at vores MG-kunder får den gode service og høje kvalitet, vi gerne vil være kendt for.
Hos N. Kjær Bilcentret er der højt til loftet og hjerte i hverdagen. Vi er autoriseret for Ford, Mazda, Suzuki, IVECO, Kia og nu også MG, men vi servicerer og reparerer selvfølgelig biler af alle mærker.
Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden, har det sjovt sammen og tager vores faglighed alvorligt. For os handler det om godt håndværk, høj kvalitet og kunder, der har lyst til at komme igen.
Hvad kommer du til at lave?
- Service og reparation (primært MG)
- Diagnose og fejlfinding
- Arbejde med elektriske biler og den nyeste teknologi
- Eftermontering af udstyr
- Dækskifte
- Og være med til at få vores nye MG-værksted godt fra start
Hvad forventer vi af dig?
- Du er uddannet mekaniker og har faglig stolthed
- Du har erfaring med MG fra en lignende stilling
- Du har interesse for elbiler, teknik og ny kvalitet
- Du sætter en ære i høj kvalitet og godt håndværk
- Du kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Du bidrager med godt humør og hjælper til, hvor der er brug for det
- Du har B-kørekort
Hvad kan du forvente af os?
- Muligheden for at være med fra dag ét, når vi starter MG op
- En arbejdsplads med stærke familieværdier og gode kollegaer
- En travl og varieret hverdag med masser af forskellige opgaver
- Relevante efteruddannelser, så du kan udvikle dig og holde dig opdateret
- Et arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og har fokus på trivsel
- Fast arbejde og løn efter kvalifikationer
Lyder det som dig?
Så vil vi gerne høre fra dig. Send din ansøgning og CV til værkstedchef Ulrich Bjerre på ulbj@nkjaer.dk. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Arbejdsgiver
N. Kjær Bilcentret A/S
Odensevej 94
5700 Svendborg
Mail: nkjaer@nkjaer.dk
Web: www.nkjaer.dk
Kontaktperson
Ulrich Bjerre
Tlf: 62 17 28 08
Mail: ulbj@nkjaer.dk
Tiltrædelse
Snarest muligt
Hvem er vi
N. Kjær Bilcentret er en familiedrevet virksomhed gennem tre generationer – et lokalt bilhus med mere end 75 års erfaring, hvor ordentlighed, engagement og troværdighed altid har været vores kompas.
Vi er et komplet bilhus, hvor salg og service går hånd i hånd. Her finder du en stærk salgsafdeling, et autorisert Kia-, Ford-, Mazda-, Suzuki-, IVECO og nu også MG-værksted, et moderne skadecenter, reservedelslager, klargøring og administration – alt under samme tag.
På vores værksteder og i skadecenteret servicerer og reparerer vi alle bilmærker, og vores autorisationer giver os samtidig den nyeste viden, specialuddannelse og adgang til originale systemer.
Vi er mere end 60 dedikerede medarbejdere, der hver dag gør vores bedste for at levere kvalitet og service på højeste niveau – i et åbent, ærligt og ordentligt miljø.
Det er sådan, vi har drevet virksomhed i tre generationer.
Og sådan fortsætter vi.