Elbil og campingvogn – sådan får du en god ferieoplevelse

Her får du vores bedste tips og tricks, så du er godt klædt på til sommerferie med elbil og campingvogn.

Forestil dig friheden på landevejen. Børnenes humør er højt på bagsædet, campingvognen er nyvasket og spændt bagpå, og under motorhjelmen: Intet mindre end larmende stilhed fra en elbil. Flere og flere danskere vælger kør-selv-ferie med en kombination af campingvogn og elbil, og det er med god grund. Elbilen er ikke længere kun til pendlerturene, men også til familien på campingeventyr.

Det kræver bare lidt planlægning og de rigtige valg. Hos N. Kjær Bilcentret taler vi dagligt med kunder, som overvejer at skifte diesel og benzin ud med el – men som samtidig (unødigt) er bekymrede for så at tage campingvognen med på ferie. Her giver vi dig vores bedste tips og tricks, så du er godt klædt på.

Hvilken elbil kan trække din campingvogn?

Det første, du skal finde ud af, er selvfølgelig: Kan din elbil overhovedet trække en campingvogn? Det er nemlig ikke alle elbiler, som er godkendt med træk, og de, der er, har meget forskellig trækkapacitet.

Det handler ikke kun om, hvor stor og tung selve campingvognen er. Det handler også om bilens batterikapacitet og motorkraft. Der findes heldigvis flere modeller i dag, som er skabt til at trække tungt. I vores udvalg af brugte elbiler kan du f.eks. finde VW ID.4, Aiways U5, Audi Q4, Volvo XC40, Ford Explorer, og mange andre, der klarer opgaven til kør-selv-ferien.

Har du brug for at trække tungere campingvogne, bådtrailere, eller noget helt tredje findes der elbiler med op til 2.500 kg trækkapacitet.

Vores råd? Tal med os om, hvad bilen reelt må og kan trække – og lad os hjælpe dig med at finde det rigtige elbil-match til dit behov og din campingvogn.

Rækkevidden er det store spørgsmål

»Men hvor langt kan jeg så køre med campingvogn?«

Det er uden tvivl det spørgsmål, vi hører mest, og det er også det vigtigste, du skal have styr på. For jo – at køre elbil med campingvogn bagpå bruger en del strøm.

Faktisk kan du nogenlunde regne med, at rækkevidden halveres, når du kører med campingvogn. Det betyder ikke, at du ikke kan komme frem – men det betyder, at du skal planlægge dine ladepauser i god tid.

Der findes heldigvis rigtig gode apps, som gør det nemt at planlægge ruten, f.eks. A Better Route Planner og PlugShare. Det er apps, der viser, hvor ladestationerne er, om de er i drift, og om du kan komme til med campingvogn. Nogle ladestationer kan nemlig svære at komme ind til, hvis du har noget på krogen.

Ja, det kræver lidt mere planlægning. Og ja, du skal lære at tænke lidt anderledes om rækkevidde og opladning. Men spørger du os – og mange af vores kunder – så er det det hele værd.

Der er noget fantastisk ved at glide lydløst gennem Europa på tværs af landegrænser uden diesellugt og gearskift. Og du kommer frem med ren(ere) samvittighed og lavere udgifter i det lange løb.

Lavpraktiske tips til din kør-selv-ferie

Der er nogle helt konkrete ting, du bør tjekke, inden du triller af sted. Sørg for, at alt papirarbejde er i orden, for når du kører ud over Danmarks grænser, er der nogle dokumenter, du skal have med. Nogle er lovpligtige, andre er ikke, men de er alle gode at have med for en sikkerheds skyld. Det er alt fra fysisk kørekort, pas, blå sygesikringskort, registreringsattest, motorvejsmærker og vignetter, miljømærkater, DK-skilt og selvfølgelig et tlf.nr. til vejhjælp.

Og så: pak smart. Husk ladekabler, adaptere (især hvis du skal til Østeuropa), og gerne en nødlader, hvis du overnatter et sted uden god infrastruktur. Tænk over, hvor du kan parkere – og om du skal koble campingvognen af ved ladestop. Det lyder måske bøvlet, men det bliver hurtigt rutine.

Har du brug for hjælp til kør-selv-ferie i campingvogn med elbil? Så tag fat i os! Uanset om du har brug for vejledning inden for trækkapacitet, eller om du skal finde den perfekte elbil til dig og familien.

Hos N. Kjær Bilcentret har vi både bilerne og rådgivningen, der gør jeres kør-selv-ferie uforglemmelig.